Kloakarbejde i Østjylland
autoriseret kloakmester hos DanJord
Hos DanJord udfører vi autorisationskrævende kloakarbejde i Østjylland med fokus på høj faglig kvalitet og en tidsplan, der holder
Autoriseret kloakarbejde til nyanlæg, renovering og omlægninger
Hos DanJord udfører vi autorisationskrævende kloakarbejde i Østjylland med fokus på høj faglig kvalitet og en tidsplan, der holder.
Vi er autoriseret kloakmester og har mere end 40 års erfaring med kloakopgaver, hvor der stilles krav til både udførelse, dokumentation og koordinering.
Som anlægsentreprenør har DanJord samtidig mere end 40 års erfaring med anlægsopgaver for kommuner, forsyningsselskaber og private bygherrer, og vi er vant til at levere stabile forløb i projekter med mange interessenter.
Autoriseret kloakarbejde til nyanlæg, renovering og omlægninger
Uanset om dit projekt handler om etablering af ny kloak, kloakrenovering eller omlægning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, kan du overlade opgaven til DanJord.
Vi planlægger arbejdet, så det passer til byggeprocessen og de praktiske forhold på stedet, og vi lægger vægt på løbende forventningsafstemning, så projektet fastholder fremdrift.
Kloakarbejde med dokumenterbar kvalitet
Kvalitet i kloakarbejde handler ikke kun om at lægge rør korrekt her og nu, men om at sikre driftsstabile løsninger over tid.
Derfor arbejder vi med systematik i udførelsen og kan henvise til DanJords kvalitetsledelse, herunder certifikat fra Byggeriets Kvalitetskontrol.
For dig betyder det et samarbejde, hvor der er styr på plan, udførelse og aflevering.
Det kan DanJord typisk hjælpe med
Vi løser kloakopgaver i forbindelse med blandt andet:
- Etablering af nye kloakledninger og brønde i forbindelse med anlægsarbejder
- Renovering og omlægning af eksisterende ledninger i terræn
- Kloakseparering i boligområder og bynære områder
- Kloakering i sommerhusområder, hvor der ofte er særlige udfordringer med terræn og grundvand
Opgaverne tilpasses altid projektets rammer, og vi bemander med de relevante fagligheder, så udførelsen kan gennemføres sikkert og effektivt.
Kloakseparering i boligområder – med minimum af gener
Kloakseparering fylder stadig mere, og behovet for at adskille regn- og spildevand i hvert sit system hænger tæt sammen med øgede regnmængder og kapacitetskrav.
DanJord har mange års erfaring med kloakseparering i boligområder, og vi ved, at den tekniske løsning kun er halvdelen af opgaven.
Den anden halvdel er at gennemføre arbejdet, så beboere, adgangsforhold og hverdag påvirkes mindst muligt.
Højt informationsniveau og realistiske tidsplaner
Når der graves i eksisterende boligområder, er information og koordinering afgørende. DanJord lægger vægt på et højt informationsniveau og på, at tidsplaner overholdes, fordi det i praksis mindsker de oplevede gener betydeligt.
Det gælder både afspærringer, adgang til ejendomme og den løbende dialog undervejs.
Dokumentation og aflevering
Ved separering og øvrigt kloakarbejde er det ofte nødvendigt, at der er styr på dokumentationen til myndigheder eller forsyning. Det er også en vigtig del af trygheden for dig som bygherre, at arbejdet kan afsluttes ordentligt og kan genfindes ved senere drift og vedligehold.
Erfaring fra konkrete opgaver
På DanJords caseoversigt kan du blandt andet finde separatkloakerings- og kloakeringsopgaver, herunder etaper i Vorup, kloakering af kolonihaveområder og kloakering af sommerhusområde i Bønnerup.
Vores projektleder fortæller om kloakering af 925 kolonihaver.
I artiklen, som tidligere har været bragt i Licitationen, fortæller vores projektleder om projektet og de ovevejelser, hun har gjort sig undervejs.
Lokal forankring i Østjylland – stærk i bynære projekter
DanJord er hjemhørende i Risskov ved Aarhus, og vi har gennem årene udført talrige anlægsprojekter i Aarhus og i Østjylland.
Det betyder, at vi er vant til at arbejde under trange pladsforhold og i områder med mange ledninger og kabler i jorden, hvor planlægning og omhyggelig udførelse er afgørende.
Ofte stillede spørgsmål
Har I spørgsmål ud over det her, er I velkomne til at ringe eller skrive.
Stil et spørgsmålEn anlægsentreprenør udfører anlægsarbejde i og på jorden – typisk jordarbejde, kloak og afvanding, infrastruktur (veje/stier) samt belægninger og reetablering, afhængigt af projektets behov.
Vi udfører bl.a. byggemodning, kloak, infrastruktur og øvrige anlægsopgaver – og løser projekter i Østjylland fra de første jordarbejder til færdige overflader.
Ja. Mange bygherrer vælger én anlægsentreprenør til at koordinere flere discipliner, så der bliver færre snitflader og bedre styring af tid og økonomi.
Ja – vi udfører løsninger til regnvandshåndtering, herunder LAR, hvor det er relevant, og arbejder med robuste løsninger, der passer til projektets krav og forhold.
I bynære projekter planlægges arbejdet, så fremkommelighed og sikkerhed tænkes ind i alle faser – og trafikken kan opretholdes bedst muligt under anlægsperioden
Høj grad af egenproduktion betyder typisk færre overleveringer/grænseflader mellem mange aktører og mere kontrol med fremdrift og kvalitet, fordi opgaven samles ét sted.
Ja. Vi kan indgå i fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise og partnering/tidlig inddragelse – og hjælper gerne med at afklare, hvilken entrepriseform der passer bedst til projektet.
Vi arbejder med metoder og udstyr, der understøtter nøjagtig udførelse, så terræn, koter og afvanding bliver rigtige første gang, og risikoen for omarbejde reduceres.
I anlægsprojekter indgår der typisk dokumentation som en del af leverancen – fx registreringer, kontroller og øvrig afleveringsdokumentation – afhængigt af udbudskrav og aftalegrundlag. Herudover kan der indgå dokumentation for drift og vedligehold af anlægget efterfølgende.
Det afhænger af areal, jordbund, ledningsforhold, myndighedskrav og etapeopdeling. Tidsplanen fastlægges ud fra projektets forudsætninger og behov for koordinering.
Prisen afhænger især af omfanget af jordarbejde, kloak/afvanding, veje/adgang, samt projektets krav til dokumentation og udførelse. Et tilbud kræver typisk en gennemgang af projektmaterialet
Send gerne en kort beskrivelse af opgaven og lokation, relevante tegninger/udbudsmateriale eller skitser (hvis det findes), ønsket tidsramme samt særlige forhold (fx forurening, ledninger eller myndighedskrav). Så kan vi give et mere præcist og sammenligneligt tilbud.
Seneste projekter
Et udsnit af vores seneste arbejde
Byggemodning i Hadsten, Hadbjergvej
Favrskov Kommune Byggemodning i Hadsten, Hadbjergvej DanJord udførte byggemodning i Hadsten, etape 1, lokalplan 408 inkl. veje/stier, regn- og spildevand, regnvandsbassin samt ny rundkørsel. Byggemodning i Hadsten – DanJord A/S har som hovedentreprenør udført byggemodning af et nyt boligområde ved Hadbjergvej i Hadsten, etape 1 under lokalplan 408. Opgavens omfang Projektet omfattede både etablering af […]
Se case
Forårsblomstrende løg
Aarhus Kommune Forårsblomstrende løg 34.000 blomsterløg Udlægning af 34.000 blomsterløg i 4 rundkørsler og 14 helleanlæg langs vejene i Solbjerg, Malling og Mårslet i det sydlige Aarhus.
Se case
Vintertjeneste, Nordre og Vestre Kirkegård
Aarhus Kommune Vintertjeneste Glatførebekæmpelse og snerydning med minitraktor på stier på Vestre og Nordre Kirkegård. Glatførebekæmpelse og snerydning med minitraktor på stier på Vestre og Nordre Kirkegård. Det er vores ansvar at holde øje med vejrudsigter og analyser vejrprognoserne, for at kunne igangsætte glatførebekæmpelse / snerydning rettidigt. Vores vagt telefon er døgnåben, og vi står […]
Se case
Vintertjeneste, Boligforeningen Aarhus Omegn
Boligforeningen Aarhus Omegn Vintertjeneste Snerydning og glatførebekæmpelse Snerydning og glatførebekæmpelse af parkeringspladser, stier, trapper og indgangspartier ved 4 afdelinger for Boligforeningen Århus Omegn Afd. 21 – Møllevangen Afd. 22 – Borgmester Jakob Jensens gade Afd. 23 – Skt. Marcus kirkeplads Afd. 25 – Finsensgade Der til bortkørsel af sne efter behov. Vi har ansvaret for, […]
Se case
Redplus tennisbaner
Aalborg Tennisklub Redplusbaner Etablering af 2 stk. Redplusbaner Projektet omfatter følgende arbejder og hovedmængder: Rydning af eksisterende rødgrus, slagger og linjer. Etablering af nye drænsystem Bundopbygning af veldrønende stabilgrus og granitstenmel Etablering, nedstøbning af nye net stolper Installering af Redplusbelægning Etablering af afløb til fællesstik
Se case
Ny kunstgræsbane i Tranbjerg
AIA Tranbjerg Fodbold Ny kunstgræsbane i Tranbjerg Etablering af ny kunstgræsbane på klubbens eksisterende grusbane. Entreprisen omfatter følgende hovedarbejder og -mængder: Afrømning og håndtering – muld, råjord, fyld, grus, og slagger Bortskaffelse af eksisterende lysmasker Dræning af banearealet, med faskine Bundopbygning med bundsikring og stabilt grus Projektering og montering af boldhegn Montering af ca. […]
Se case
Hovedledning Skovlundsvej – Skovby Nord og Galten – Stjær samt stik
Kredsløb A/S Hovedledning Skovlundsvej – Skovby Nord og Galten – Stjær samt stik Gaskonvertering af Skovby, Stjær og Storring i Skanderborg Kommune, hvor der etableres ny hovedledning på Smedeskovvej, Skovlundsvej og Hørslevvej samt mellem Galten og Stjær med nærtliggende stik tilslutninger. Entreprisen omfatter jord-, rør- og belægningsarbejder på en ca. 4.700 m lang strækning. Arbejdet […]
Se case
Hovedledning Galten – Stjær
Kredsløb A/S Hovedledning Galten – Stjær Gaskonvertering af Stjær og Storring i Skanderborg Kommune, hvor der etableres ny hovedledning fra Galten til Stjær samt nærtliggende stik tilslutninger. Entreprisen omfatter jord-, rør- og belægningsarbejder på en ca. 2.400 m lang strækning. På 1.300 m strækning blev ny ledning fra Galten til Harlev medtaget. Arbejdet udføres i […]
Se case
Drift og vedligehold samt stikarbejder og jordarbejder
Løgten-Skødstrup Forsyning Drift og vedligehold samt stikarbejder og jordarbejder Løbende drift og vedligehold af Løgten-Skødstrup Forsynings ledningsnet for hhv. fjernvarme og drikkevand. Jordarbejder i forbindelse med byggemodninger, ledningsændringer, renoveringer, nye stik, akutte brudopgaver og døgn-vagtordning. Arbejderne omfattede endvidere etablering og vedligeholdelse af trafikregulerende foranstaltninger samt retablering af berørte arealer. Opgaver indeholder eksempelvis. Arbejdsledelse og løbende […]
Se case
Drift og vedligehold, jordarbejder
Holme-Lundshøj Fjernvarme A.m.b.a. Drift og vedligehold, jordarbejder Løbende drift og vedligehold af Holme-Lundshøjs ledningsnet. Jordarbejder i forbindelse med byggemodninger, ledningsændringer, renoveringer nye stik, akutte brudopgaver og døgn-vagtordning. Arbejderne omfattede endvidere etablering og vedligeholdelse af trafikregulerende foranstaltninger samt retablering af berørte arealer. Opgaver indeholder eksempelvis. Arbejdsledelse og løbende tilsyn Koordinering og løbende dialog med eksterne interessenter […]
Se caseKontakt DanJord – få en faglig vurdering og et uforpligtende tilbud
Vil du have en faglig vurdering af dit kloakprojekt i Østjylland, eller ønsker du en sparring på løsning, tidsplan og gennemførelse? Kontakt DanJord og få et uforpligtende tilbud.
Kontaktperson: Jens Gæmelke Birk, jens@danjord.dk, T: 60 26 18 75